Biva-butik er stadig åben trods konkursen
De fusionerede butikskæder Biva og Tæppeland måtte give op i form af en konkursbegæring i fredags. Men butikken på Vejlevej 129 i Fredericia er stadig åben.
I alt 17 Biva- og Tæppelandbutikker er lukket i forbindelse med konkursen, mens cirka det dobbelte antal butikker foreløbig får lov at køre videre.
- Vi forventer en afklaring af butikkens fremtid i dag eller i morgen eller i hvert fald i løbet af få dage. Indtil vi hører andet, møder vi ind hver dag, siger den lokale butikschef Jonas Kristiansen.